Dagbog

Mandag 20. Oktober

Vi kørte til Florida city og tog indgangen til Everglades den vej ind. Startede på Visitor center hvor vi fik kort og vejledninger i hvilke gå trails vi kunne tage og hvad man kunne forvente at se. Vi var jo kommet for at se alligatorer og allerede på Alhingatrail (800m) den første vi gik på, lå der en alligator i græsset 2 m fra os. Lidt længere henne lå der yderligere to - og de er jo ikke hegnet inde - men de flygter 'siger de' hvis de føler sig truet. Så flere sjældne fugle og fortsatte ud til Flamingo city, en tur på ca. 65 km, som ligger helt ude ved Atlanterhavet. Der er ikke andet end et lukket hotel og en lille marina samt lokal kiosk der sælger billetter til en sejltur ud i Florida Bay d.v.s ind i landet gennem mangrove. Vi tog den tur der varede 2 timer og så igen flere alligatorer men også krokodiller. Der var en frisk guide pige til at fortælle hvad vi så. Bl.a. så vi også rigtig rigtig meget rød og sort mangrove skove, så nu er drengenes behov for mangrove så rigeligt dækket mener de. Everglades er det eneste sted i verden hvor alligatorer og krokodiller lever side om side. Alligatorerne holder til i ferskvand og krokodiller mest i saltvand og begge er tilstede i Everglades området som er på størrelse med Fyn. Vi kørte turen i bil og gik så på flere af de gå trails der er, men nåede ikke dem alle, så endnu en grund til at vende tilbage. Det er en flot naturoplevelse at være i parken. I selve naturparken må man ikke sejle i air boats da de forurener og larmer. Og vi havde sat næsen op efter sådan en tur sammen med flere andre turister. Den kunne vi så få på deres alligator farm 20 km derfra. Den ligger stadig i Everglades, bare ikke i selve naturreservatet. Det kan kun beskrives med tre ord wauw - wauw - wauw. Det skal bare opleves - 'kaptajnen' nød at sejle t rigtig hurtig og vende båden 360 grader i de små søer, så de stakkels turister blev rigtig godt våde : Det er ikke sidste gang vi tager sådan en tur. Parken lukker kl. 18.00 så derefter kørte vi tilbage til Florida city og spiste aftensmad på Applebee,s. De havde nogle rigtig lækre steaks med bagte kartofler. Derefter var der ca. 65km hjem til hotellet så det blev sent inden vi var hjemme. Vi var alle enige om at det ikke var sidste gang vi var i Everglades - det havde været en fantastisk dag.
Planen for imorgen er Key West.
side 13

 

 

site name
hjem
rejseplan
dagbog
galleri
contacts
Copyright © 2008 Fam. Nielsen
Designed by Ossoba Studio